En dags kursus - d. 14. februar 2026

950,00 kr
Forhandler Maiken Berle

Lørdag d. 14. februar 2026

Kl. 10 - 15

For begynder og øvede.

Hvad kan jeg nå på et 5 timers kursus? Er du nybegynder kan det være svært at vide hvad, der kan lade sig gøre samt hvad du kan nå på dette kursus. Som udgangspunkt kan du nå at lave et enkelt smykke med et monteret element. Elementet kan f.eks. være en færdig fatning til en sten. Du vil også kunne lave et armbånd, vedhæng eller øreringe.

På kurset arbejdes i sølv, som kan købes på kurset. Smykket vil kunne forgyldes efterfølgende mod betaling. 

Kan jeg nå at smelte mit eget materiale om til brug, f.eks. gammelt guld? Som udgangspunkt er dette kursus på 5 timer ikke nok til omsmeltning og efterfølgende omformning og konstruktion - er du øvet, vil du dog muligvis kunne nå dette, hvis dit design er enkelt.

Kan jeg lave en model i voks og støbe det med eget metal eller metal fra kurset? Ja, du kan godt nå at lave en model i voks, eksempelvis en ring, og efterfølgende støbe den. Du skal dog være opmærksom på at modellen ikke må være for spinkel, da vi på kurset arbejder i sandstøb og sådanne modeller ikke egner sig til sandstøb.

Du er altid velkommen til at spørge inden kurset, om det du har i tankerne, vil kunne lade sig gøre.

Kurset afholdes i egne lokaler i Aarhus (Jægergårdsgade 80).

På dette smykkehold undervises der i smykketeknik efter de klassiske guldsmedeteknikker. Du kommer med dine smykkeidéer og Maiken hjælper dig ud fra dit niveau med at komme i mål.

Hver kursist har sin egen værkstedsplads med grundværktøj, introduktion til værkstedets øvrige værktøjer kommer løbende, når du får brug for det.

Handelsbetingelser for kurserne, finder du her.