Det er vigtigt for mig at passe på klodens resurser, derfor har jeg siden 2013, hvor jeg stiftede min smykkevirksomhed, brugt genbrugs guld og genanvendt guld fra jer kunder og egen smykkeproduktion. Desuden anvender jeg i det omfang det er muligt perler dyrket med omtanke for miljøet.

BÆREDYGTIGE PERLER

Stort set alle perler kommer i dag fra perlefarme i floder eller havet.

Med det stigende fokus på miljøet har et stigende antal farme mere og mere fokus på vandmiljøet samt arbejdsforholdene for perlearbejderne.

Det giver i virkeligheden ret god mening at passe på vandmiljøet omkring farmene, da perlernes kvalitet hænger tæt sammen med vandmiljøet. Jo bedre miljø jo bedre glans på perlerne og dermed bedre kvalitet.

Når jeg bruger smykker i mit værksted, benytter også jeg i stigende grad forhandlere, der kan garantere at perlerne kommer fra farme, der arbejder med disse tiltag.

Det er særligt mine japanske og vietnamesiske akoya perler samt mine tahitiperler, der kommer fra disse farme.

Hos de vietnamesiske farme har de også indført ”traceablility”, så partier købt igennem min perleforhandler hos dem, kan spores tilbage til farmen og dermed har en sikker garanti for omtænke for miljøet.

Læs mere HER

Bæredygtige_unikke_perler_guld_genbrugsguld_recycle_smykker

GENBRUGSGULD

Udvinding af guld i naturen har store konsekvenser for miljøet, hvoraf de største er fældning af skov og regnskov, erosion samt forurening af vand og vandløb.

Desuden bruges der i mange dele af verden stadig giftige kemikalier og tungmetaller som kviksølv til at udvinde guld. Dette forsager både skade på miljøet men i høj grad også på de mennesker, der arbejder i minedriften samt mennesker, der bor i områderne omkring.

Med genbrugsguld eller recycled guld er der tale om guld, der udelukkende består af gammelt guld fra gamle smykker og skrot fra industrien. Dette guld bliver renset og ny legeret, så det igen kan bruges til nye smykker. Da guld kan genanvendes og omsmeltes igen og igen foregår der i genbrugsguld industrien en evig cirkulation, der sikre at der undgås minedrift efter nyt guld.

Guldrensningsprocessen foregår i Tyskland, hvor producenterne garanterer en overholdelse af miljømæssige og etiske retningslinjer gennem LBMA-certificering (The London Billion Market Association) og RJC (Responsible Jewellery Council).

OMSMELTNING AF DIT GAMLE GULD

Har du smykker liggende, som du aldrig får brugt? Eller har du arvet smykker, som du ikke ønsker at bruge i deres nuværende form?

Smykker kan have en høj affektionsværdi og minde os om mennesker der var og som stod os nær.

Ved omsmeltning af dit gamle guld garanterer jeg at det er DIT guld jeg genanvender, så den historiske tilknytning forbliver i det nye smykke.

Kom ind i butikken og hør om dine muligheder eller Kontakt butikken for yderligere oplysninger.

Genbrug recycle guld smykker genbrugsguld bæredygtighed